Artikel_mediepaedagogik

 

Digitale medier

– en naturlig del af en pædagogisk hverdag

 

Børn er digitale indfødte – de er født ind i en medieverden. Modsat de fleste voksne. Nogle af de sidstnævnte føler sig naturligvis mere hjemme med elektronisk udstyr i hænderne end andre, men fælles for alle født før årtusindeskiftet er, at det ikke i samme omfang som nu har været en allestedsnærværende faktor. Børn møder medier hele tiden. Om denne observation er noget positivt eller negativt er ikke uinteressant, men det er ikke omdrejningspunktet på medieleg.nu, for tilstedeværelsen af digitale medier er et faktum og et vilkår, så der er ikke tale om HVIS børnene møder medier, men NÅR.

 

Af samme grund er det vigtigt at finde en konstruktiv vej gennem det digitale univers til gavn for begge parter. Med denne hjemmesides fokus på digitale medier, skal det dog indledningsvist understreges, at mediepædagogik ikke er lig med bjerge af elektronisk udstyr og et fravalg af de mere fysiske lege. Tværtimod. Det er i højere grad en inspiration til at kombinere det digitale med det analoge og få en merværdi ud i den anden ende.

 

Og mulighederne er store, hvis man ser dem. Eller giver sig selv lov til at se dem. Leg og læring med digitale medier er et godt redskab til at forberede børn til en bedre skolestart, hvor brug af og kendskab til medier er en forudsætning. Visse spil og apps kan appellere til læring gennem leg. Sprogtilegnelse og skriftsprogstilegnelse eksempelvis. Hr. Skæg fra DRs Ramasjang og den tilhørende online-del er et glimrende eksempel på dette.

 

Børn med særlige behov kan have stor gavn af at bruge digitale medier. Både som inkluderende faktor i selve legen med andre, og det kan være en platform, hvor de kan opdage skjulte talenter, som øger selvtilliden.

 

Medier kan skabe nye fællesskaber

Børnene kan lære at indgå i fællesskaber. Nogle opfatter medier som noget pacificerende, hvor børn sidder apatiske foran en skærm eller touch screen. Og brug af digitale medier har selvfølgelig en indbygget risiko for isolering, så pædagogens rolle er særlig vigtig. Som sidenote har børn – på linje med voksne – nogle gang også har behov for ”bare” at koble af og spille et underholdende spil. Dette bør naturligvis reguleres. Men om medierne er noget passivt eller aktivt beror udelukkende på, hvilken tilgang og opfattelse man tillægger sig. Men der skal være voksenstyring. Og med dette menes der mere end blot tag-tid og tag-tur.

 

Mediernes styrke i pædagogisk øjemed fremstår tydeligst, når medierne bruges som redskaber på linje med saks, papir, udklædningstøj, farver, brætspil, dukker og bøger. Processen med at skabe noget er ikke principielt anderledes med et digitalt hjælpemiddel i forhold til et mere fysisk. Og kombinerer man de to, kan det give endnu mere værdi. Udklædningslegen, der tilsættes en fortælling, bliver filmet og hurtigt klippet om til en rigtig film, som børnene stolt kan fremvise til forældrene. Fangelegen, hvor udfordringen bliver større, fordi en bestemt kropsdel skal fanges med iPad’ens kamera. Eller nemmere, fordi man vælger hele kroppen. Variationerne er endeløse. Det kræver et minimum af udstyr, og nogle voksne der tør være nysgerrige. Børnene er det jo helt naturligt.

 

Det er ikke diskvalificerende, når de voksne ikke kender de digitale hjælpemidler til hudløshed. Der skal naturligvis være et basiskendskab, men de digitale indfødte – det vil sige børnene – er til tider større eksperter end de voksne på nogle af programmernes/de digitale mediers egenskaber. De voksne skal derfor turde bevæge sig væk fra rollen, som den der ved alt, og som kan styre hele processen. Og har den voksne modet til at være en eksperimenterende og nysgerrig deltager i processen, danner det grobund for et nyt fællesskab om en proces og et produkt, motiveret gennem nysgerrighed og skabt gennem leg.

 

Forventningsafstemning er vigtigt

Men før man kaster sig ud i det, er det endog meget væsentligt, at personalet og institutionen har formaliseret tilgangen. Forventningsafstemning er her et nøgleord. Ekspertiseniveauer vil variere, så det er vigtigt, at man kender sine egne og hinandens begrænsninger. Men frem for alt er det vigtigt at få snakket igennem, hvad målet og formålet er. Og hvad, der er vejen derhen. En nedskrevet og gennemdrøftet strategi for brugen digitale hjælpemidler kan være med til at skabe ro, overblik og retning.